Der er mange opfattelser af, hvad et makerspace er og skal kunne. På nogle skoler er der stort fokus på materialefremstilling. På andre skoler handler det om at arbejde med teknologiforståelse eller om at arbejde med motiverende undervisning eller også en blanding af det hele.
Dette materiale er en ressource i form af nogle påstandskort, som I kan anvende i jeres personalegruppe, til at at skabe fælles drøftelser af, hvad jeres makerspace er og skal være på netop jeres skole
Undersøg gennem påstande
Påstandskortene er en metode til at kvalificere og nuancere en undersøgelse af, hvad man mener, når man taler om makerspace. Gennem en fælles undersøgelsen af påstande om makerspaces, får det pædagogiske personale mulighed for at reflektere over egen og fælles praksis, samt ønsker til, hvad rummet skal kunne bidrage med til skolens undervisning.
Der er 11 tematikker, og til hver tematik er der to forskellige påstandskort. Der ud over er der en supplerende side, man kan bruge til deltagernes meningstilkendegivelser.
Målgruppen
Det kan give god mening at lave denne øvelse med flere forskellige målgrupper. Kortene kan eksempelvis bruges i et ressourceteam omkring makerspace til opstart af proces med kollegaer, hvor man gennem processen sammen kan blive opmærksom på udviklingspotentialer eller særlige indsatser, som kan være vigtige at arbejde videre med. Det kan også være en øvelse, man kan lave med de lærere, der er en forventning til, skal bruge rummet, eller de lærere der bruger rummet i hverdagen. Alle grupper har relevans, da det handler om at få talt mere og skabt fælles sprog om, hvad makerspace er for jer, på jeres skole.
Man kan bruge påstandskortene på mange forskellige måder.
Her skitseres 3 forskellige måder at arbejde med påstandene på.
Træk en påstand
Tidsforbrug 30 – 60 minutter, alt efter hvor mange påstande, man trækker.
I fællesskab forklares kort om formålet og processen med refleksionsøvelsen, inden man bliver delt op i
grupper af 3-4 deltagere.
Hver gruppe får tildelt et sæt “påstandskort” og en “spilleplade”, Her efter skiftes man i gruppen til at trække et
kort fra bunken. En læser højt, og man sætter en lille brik eller dims, ud fra den tilgang man tager til
påstanden. Man sørger for at gå bordet rundt, så alle får mulighed til at give sin mening til kende om den
enkelte påstand.
Man kan have 4 forskellige tilgange til påstanden:
B. Jeg er uenig i påstanden, fordi…
C. Jeg kommer til at tænke på følgende, når jeg hører denne påstand:…
D. Jeg er nysgerrig på følgende, når jeg hører denne påstand:…
Når alle har haft mulighed at give deres mening tilkende, trækkes en ny påstand.
Vælg en påstand
Tidsforbrug 25-30 minutter
Deltagerne deles op i grupper af 3-4 deltagere. Hver gruppe får et sæt påstandskort. Kortene skal lægges ud på
bordet. Gruppen får nu 5 minutter til at læse alle påstandene igennem og vælge den påstand, de er mest enig
i. Man må ikke vælge den samme påstand som andre. Herefter forklarer alle efter tur, hvorfor de er enige i den
påstand, de har valgt. Bagefter får man igen 5 minutter, og denne gang skal man i stedet vælge den påstand,
man er mest uenig i, og herefter går turen rundt igen for at begrunde sit valg af påstand.
Hvad taler vi for lidt om?
Tidsforbrug 15 – 20 minutter
Deltagerne deles op i grupper af 3-4 deltagere. Hver gruppe får et sæt påstandskort. Kortene skal lægges ud på
bordet, og gruppen får nu 5 minutter til at læse alle påstandene igennem. Herefter skal hver deltager vælge
den påstand ud, som deltageren selv mener, at der tales for lidt om i forhold til skolens makerspace. Man må
gerne hacke denne metode, og give deltagerne mulighed for selv at skrive sin egen eller en andens påstand på
et af de tomme kort.
Her finder du LINK til påstandskort som du kan downloade.
