Designcirklen er en designdesignprocesmodel udviklet af forskere fra CCTD, Aarhus Universitet i samarbejde med FabLab@SCHOOLdk.
Som flere andre designmodeller er tankegangen cirkulær og iterativ, således at man gennemgår de forskellige faser flere gange.
Når man bruger denne model, tager man oftest udgangspunkt i en designopgave, som lægger op til en undersøgelsesfase inden eleverne går i gang med selve designet.
Modellen indeholder seks faser:
Designopgave
Beskriver det problemfelt, som man ønsker at arbejde sig ned i. Man forholder sig IKKE til gode idéer, materialer eller teknologier og fabrikationsmuligheder.
Feltstudier
Her undersøger man sit arbejdsfelt. Man stiller skarpt på, hvad man har brug for at lære, for at kunne løse sin design opgave. Man bruger IKKE sin egen viden eller mavefornemmelse, men undersøger omverdenen.
Idégenerering
Her skabes idéer – mange forskellige idéer. Pas på, du ikke kommer til at elske din egen første idé, men at du kommer frem med flere og forskellige idéer. Det er ALDRIG den første idé, der er den bedste – den er et VIGTIGT skridt på vejen.
Fabrikation
Her vælges materialer og teknologier, der kan vække prototypen til live. Vær kritisk i forhold til hvilke teknologier og materialer I vælger.
Argumentation
Der sker løbende valg og fravalg i løbet af designprocessen. I skal kunne begrunde jeres valg. Intet må være tilfældigt.
Refleksion
Er ligesom også til stede i hele designprocessen, men kommer eksplicit til udtryk, når projektet tages i brug. Det er også i refleksionsfasen, I forholder jer til, hvad I har lært af processen og hvad I kan bringe med jer ind i nye projekter.
Creative Commons - CC BY NC
Nedenfor vises ressourcer som er udvalgt baseret på tags
Nedenfor vises ressourcer indenfor samme emne