Dine favoritter Klik på for at gemme dine favoritter. 0 favoritter
Dine favoritter 0 favoritter
Billede af en filtet frø.
U Undervisning
Markér som favorit Fjern som favorit

Hovedudstyr i HD

  • Fag Håndværk og design
  • Emne Makerteknologier
  • Trin Udskoling,Mellemtrin
  • Tidsforbrug
  • Sværhedsgrad

Dette forløb er tiltænkt håndværk og design i 6. klasse og opefter, men vil også i en mere styret form kunne anvendes tidligere. Eventuelt kan der arbejdes tværfagligt med natur og teknologi i forløbet eller fysik.

I forløbet arbejdes med det overordnede tema Hovedudstyr. Opgaven kan løses på et væld af måder, hvoraf nogle af idéerne er skitserede herunder.

Et benspænd i designopgaven er, at eleverne i deres hovedudstyr skal indarbejde simple kredsløb

Designopgaven lyder:

– at eleven kan fremstille “hovedudstyr” efter den fælles ideudvikling, så simple kredsløb indgår som en integreret del af udtrykket.

Opgaven kaldes “Hovedudstyr” for at åbne op for meget forskelligartede ideer. Det er muligt at afgrænse opgaven efter lærerens kompetencer og elevernes forudsætninger, så det enten hedder fx “huer”, “masker”, “pandebånd” eller “hårbøjler”. Det er også muligt at tage afsæt i eksisterende hovedudstyr som cykelhjelme, pandebånd, hatte.

Inden forløbet går i gang bør eleverne have grundlæggende kendskab til arbejde med de materialer og teknikker, som indgår i forløbet. Hvis der inddrages ukendte materialer og teknikker, kan eleverne evt. introduceres for disse som faglige loops (små faglige kurser).

Alle produkterne herunder er udarbejdet af Anne – Grethe Andersen.

Kapitler

Frøen her er nålefiltet. Den har fået LED dioder indsat i hvert øje.

Det er udfordrende at sy med ledende tråd i denne figur, fordi der er to dioder, som betyder at der skal laves parallelforbindelse. Trådene sys ind i selve filten, så det kan er vigtigt at være opmærksom på at på at plus og minus ikke krydser hinanden i kredsløbet, så der laves kortslutning.

Projektet kan gøres lettere, hvis der kun skal anvendes en LED diode i det ene øje.

Billede af en filtet frø.

Denne sovemaske er lavet i to lag filt med et tyndt lag pladevat imellem lagene. Der er indsat tre LED dioder mellem lagene, som stikker ud på forsiden. De tre LED dioder er forbundet med en kontakt, så maskens lys kan tændes og slukkes.

Det elektriske kredsløb i masken er forbundet med ledende tråd.

Materialerne til denne maske udgør:

  • Filt

  • Tråd

  • Pladevat

  • Elastik

  • 3 LED dioder

  • ledende tråd

  • En kontakt

De elektriske komponenter kan købes hos forskellige elektronikforhandlere på nettet.

Billede af en sovemaske med lysdioder i. 

Masken er bygget med en papmaske som bund, som herefter er beklædt med stof og fjer.

Kredsløbet er syet med ledende tråd på symaskine.

Hvis du har brug for mere viden om, hvordan du syr kredsløb ind i tekstil, så kan se mere på siden har om Wearables i HD.

Wearables I HD