Dine favoritter Klik på for at gemme dine favoritter. 0 favoritter
Dine favoritter 0 favoritter
V Viden om
Markér som favorit Fjern som favorit

Makerspace – undersøg jeres visioner

  • Fag På tværs af fag
  • Emne Makerspaceindretning
  • Trin Til læreren

Der kan være mange forskellige grunde til, at lige netop jeres skole har fået et makerspace. Måske var I med til at udvikle det fra start, men det kan også være, du er kommet til senere. Fordi ting udvikler sig, kan det være hensigtsmæssigt at drøfte, hvad I egentlig vil med jeres makerspace.

Måske har I en vision i forvejen, måske har I ikke. Denne øvelse er lavet, så deltagerne kan spejle egne visioner for skolens makerspace i andres.

Undersøg med visionskort

Visionskortene er en metode til at drøfte hvad I vil med jeres makerspace. Hvilken type undervisning ønsker I, der skal der foregå? Hvad er det, der skal komme ud af, at I har et makerspace?

Vi har samlet 9 visioner for makerspaces fra kommuner rundt i landet.

Hvordan passer de med jeres vision, hvis I har en?

Hvis I ikke har en, kan I bruge de 9 bud som inspiration til formulering af vision for jeres makerspace.

Målgruppen

Det kan give god mening, når man laver denne øvelse, at der sørges for en hvis repræsentation af deltagere. Det vil sige at man sørger for, at alle brugergrupper er med. Både ledere, lærere, ressourcepersoner, pædagoger og måske elever.

Hvis man vælger at have mange deltagere med, kan man dele dem op i grupper først, for derefter at samle det arbejde der er lavet ude i grupperne. Arbejdet vil nok tage lidt længere tid end det estimerede, hvis man først deles op.

Kapitler

Vores vision

Materialet består af 9 forskellige bud på visioner fra makerspaces i danske skoler. I skal bruge en overstregningstusch til opgaven.

Hvis I har en vision i forvejen

Tidsforbrug 45 min + 30 min

Er jeres vision stadig relevant?

Giver den stadig mening for os alle?

Skal den tilrettes?

I skal bruge de 9 visioner fra andre makerspaces til at undersøge, hvad andre har skrevet, og om der er nogle af deres formuleringer, som I tænker, I kan bruge, og som kan være med til at gøre jeres egen vision endnu bedre.

Træk på skift et visionskort og fremhæv både det, der er særligt godt og det, der er problematisk ved visionen.

Hver gang I har gennemgået en vision, overvejer I, om der er noget fra visionen, som I gerne vil prøve at tage med til jeres egen. Fremhæv dette med en overstregningstusch.

Når I har været igennem alle (ca. 45 min) bruger i ca. 30 minutter på at redigere jeres vision ud fra de fremhævninger, I har lavet i de 9 visioner.

Overvej derefter hvordan visionen skal bruges, hvor den skal stå, og hvem den skal kommunikeres ud til.

Hvis I ikke har en vision i forvejen

Tidsforbrug 60 min + 45 min

Hvis I ikke har en vision for jeres makerspace, kan I bruge de 9 bud som udgangspunkt for jeres arbejde med at formulere en vision, som kan bruges i det videre arbejde. Det skal denne aktivitet åbne op for.

I skal bruge de 9 visioner fra andre makerspaces til at undersøge, hvad andre har skrevet, og om der er nogle af deres formuleringer, som I tænker, I kan bruge, når I skal formulere jeres egen vision.

Træk på skift et visionskort og fremhæv det, der er særligt godt og det, der er problematisk ved visionen.

Hver gang I har gennemgået en vision, overvejer I, om der er noget fra visionen, som I gerne vil prøve at at tage med til jeres egen. Fremhæv dette med en overstregningstusch.

Når I har været igennem alle visioner (ca. 60 min), bruger I ca. 45 minutter på at skrive en vision ud fra de fremhævninger, I har lavet i de 9 visioner. Aftal, om I skal finde mere tid til at skrive videre på visionen og gøre den helt færdig.

Overvej derefter, hvordan visionen skal bruges, hvor den skal stå, og hvem den skal kommunikeres ud til.

3 eksempler på visioner til makerspace

Her er der LINK til at downloade  9 eksempler på visioner til makerspace.

Materialet er udarbejdet af
Karin Dyrendom, CFUmaker