I dette forløb arbejdes der med en form for making kaldet Tinkering.
Tinkering er en form for making, der lægger vægt på kreativ og improviseret problemløsning.
Det handler om at udforske og eksperimentere med forskellige materialer, værktøjer og teknologier, uden at have et fastlagt mål eller en plan.
Der arbejdes med tinkering i en ramme omkring æstetik og teknologi. Det vil sige, der arbejdes med at skabe et æstetisk udtryk ved brug af lys i en tinkeringproces.
Tinkering er særligt velegnet til at arbejde med at styrke elevernes kompetencer indenfor
I dette forløb er rammen omkring opgaven, at eleverne skal udsmykke en Tinkerqube med lyskunst.
Tinkerqube er en firkantet tredimensionel boks, som giver eleverne den ramme, de skal arbejde i.
Tinkercubes kan lånes på de fleste CFU’er, og er gode til at afgrænse det rum, eleverne skal arbejde i.
Tinkerqube er ikke en forudsætning for at arbejde med forløbet. Den enkelte lærer kan selv sammen med sine elever definere den ramme, elevernes kunstværker skal produceres i.
Da Tinkering er en fri kreativ proces uden et defineret mål, kan det, for at hjælpe/understøtte eleverne, være en væsentlig didaktisk overvejelse for læreren at definere rammen for elevernes kunstværker.
I dette forløb sættes elevernes arbejde i gang med et anslag, der består af en æstetisk impuls. Her er der valgt en video fra “Copenhagen Light Festival”, som viser nogle af de forskellige former for lyskunst, der indgik i festivalen.
Formålet med den æstetiske impuls er at vække elevernes nysgerrighed og spore dem ind på den kreative proces.
Læreren kan selv overveje med tanke på sin elevgruppe, hvordan opgaven skal sættes i gang.
Her kan der gøres didaktiske overvejelser om, hvor meget det anslag, man vælger, er med til at styre eleverne i en bestemt retning.
I dette forløb får hver gruppe følgende stillet til rådighed
I forhold til udvalget af de frie materialer er der nogle væsentlige didaktiske overvejelser for læreren.
De forskellige materialer, der er udvalgt til fælles materialer, kan også være med til at forme/styre elevernes proces.
Eksempler på materialer kunne være
Selve opgaveformuleringen som sætter gang i elevernes arbejde kunne lyde:
Et forslag til en guide til processen kan se sådan ud:
Læreren kan med fordel definere, hvor lang til eleverne skal være i de forskellige faser for på den måde at styre elevernes proces.
De forskellige refleksionsfaser er lavet med fokus på elevernes proces.
I den første fase præsenterer eleverne deres arbejde med fokus på deres overvejelser om kunstværkets opbygning, og hvilke eksperimenter de har lavet, samt et fokus på, hvad deres næste skridt er.
I anden refleksionsfase fastholdes fokus på elevernes proces. Eleverne kan med fordel navngive deres kunstværk for at tage ejerskab af det og give det retning.
Her kan med fordel spørges ind til, hvad eleverne ville arbejde videre med, hvis de havde mere tid at arbejde i. På den måde fastholdes fokus på processen og ikke på produktet.
