Dine favoritter Klik på for at gemme dine favoritter. 0 favoritter
Dine favoritter 0 favoritter
Billede af en håndsyet stjerne med lys i øjnene.
U Undervisning
Markér som favorit Fjern som favorit

Wearables i HD

  • Fag Håndværk og design,Fysik/kemi,Natur/teknologi
  • Emne Makerteknologier
  • Trin Mellemtrin,Udskoling
  • Tidsforbrug
  • Sværhedsgrad

Wearable teknologi er i hastig udvikling. Denne teknologi omfatter elektroniske enheder, der kan bæres på kroppen som tilbehør, tøj eller endda i form af implantater. Wearables strækker sig fra smartwatches og fitness-trackere til avancerede tekstiler og smart tøj, som alle muliggør funktioner langt ud over deres traditionelle formål. Ved hjælp af ledende tråd, dioder, knapcellebatterier og små programmerbare boards kan undervisningen i håndværk og design åbnes op for helt nye muligheder. Man kan skabe nøgleringe, der lyser i mørket, bogmærker med timere, lys og lyd og meget mere. Inddragelsen af lysdioder og andre elektroniske komponenter kan bidrage til elevernes opfindsomhed i håndværk og design (HD). Samtidig rummer det mulighed for at arbejde tværfagligt med enten natur/teknologi eller fysik/kemi.

Herunder vises nogle eksempler på, hvordan du kan arbejde med wearables i din undervisning.

I første eksempel er fokus på at lære det helt grundlæggende om kredsløb og at sy kredsløb i tekstil. Særligt i begyndelsen opleves det som vanskeligt at holde styr på hvad der er plus og minus på dioderne, og at undgå at den ledende tråd krydser hinanden og dermed laver korsslutning. Det næste handler om at arbejde med hovedudstyr. Det sidste forløb linker ud til Tekforsøget.dk, hvor der arbejdes med at tilføre digitale microcontrollere i designet med fx. Micro:bit og Makey Makey.

Hvis du vil se flere eksempler på projekter og komponenter beregnet til arbejde med at sy i elektronik mv. i tekstil, så klik på galleriet til højre på siden.

Kapitler

Her er et begynderprojekt til når eleverne skal lære at sy kredsløb. Det kan anbefales at starte i det helt enkle som at lave en figur med lysende øjne, så de får lært at sy et stabilt kredsløb. Når der arbejdes med ledende tråd må, der ikke være løse ender eller tråde som ligger løst, fordi det alt sammen kan være med til at lave kortslutning. Så at sy et simpelt lille design med en til to LED dioder, en kontakt og et batteri kan anbefales inden man går i gang med mere komplicerede ting med flere komponenter og evt. sensorer.

 

Dette forløb er tiltænkt håndværk og design i 6. klasse og opefter, men vil også i en mere styret form kunne anvendes tidligere. I forløbet arbejdes med det overordnede tema Hovedudstyr, og det kan være et fint forløb, som bygger oven på det eleverne lærte i begynderforløbet.

Se forløbet her: Hovedudstyr i HD

I forsøgsfaget for teknologiforståelse blev der udarbejdet et forløb af Bolette Kremmer Hansen og Mark Krogh Holler om wearables i HD på 6. klassetrin, som kan være det næste skridt i at arbejde med wearbles i undervisningen.

Forløbet fokuserer på vores brug af tekstiler til tøj og undersøger, hvordan programmerbare teknologier med integrerede sensorer kan tilføre tøjet nye egenskaber og åbne op for nye muligheder inden for æstetik, funktion og kommunikation. Eleverne skal arbejde med genbrugstøj og redesigne det til unge, der ønsker at udtrykke sig gennem teknologiens output.

I forløbet skal eleverne samarbejde om designbaserede undersøgelser af, hvordan tekstiler kan bearbejdes både analogt og digitalt. Gennem eksperimenter med udtryk og funktioner skal de skabe en fælles kollektion, der kan inspirere andre til at redesigne tøj med integreret teknologi.

Der er forskel mellem e-tekstil, wearables og mini-elektronik, selvom de alle involverer avanceret teknologi i mindre formater og kan overlappe i anvendelser. 

E-tekstil (elektroniske tekstiler) refererer til tekstiler, der har indlejret elektronik og elektriske komponenter, som giver dem ekstra funktioner ud over det traditionelle stof. Tøj med indbyggede LED-lys, sensorer vævet ind i stoffet for at overvåge vitale tegn, eller tekstiler, der kan ændre farve ved elektrisk stimulering. 

Primære funktion: Fokus på at tilføje nye funktionaliteter til stof og tøj.

Wearables er elektroniske enheder, der kan bæres på kroppen som tilbehør eller tøj, og som typisk har en form for interaktiv eller databehandlende funktionalitet fx. Smartwatches, fitness-trackere, AR/VR-briller, og smykker med indbyggede sensorer.

Primære funktion: Designet til at blive båret og interagere med brugeren, ofte med fokus på dataindsamling og kommunikation.

Mini-elektronik refererer til små elektroniske komponenter eller enheder, der kan bruges i forskellige applikationer, men som ikke nødvendigvis er designet til at blive båret på kroppen fx. microcontrollers (som Micro:bit, Circuit Playground eller Arduino), små sensorer, miniature kameraer, og kompakte batterier.

Primære funktion: Generelle små elektroniske komponenter med alsidige anvendelser fx. DIY projekter. 

Billede af en LED kjole lavet af Hussein Chalayan
Billede fra Wikimedia Commons af en LED kjole lavet af Hussein Chalayan

 

Hvis du har lyst til at vide mere om wearbles og e-elektronik, så kan du finde inspiration på Sophie Hovdekorps hjemmeside eller læse hendes bøger. Du finder links herunder.

Materialet er udarbejdet af
CFUmaker, Helle Damgaard Melin
Creative Commons - CC BY NC
Læs om rettighederne til dette materiale »